Spis godt på Bodrum-halvøen

Indrømmet – jeg er lidt af et madøre. Udover sol, strand og spændende oplevelser, så elsker jeg også at bruge ferien på at nyde al den lækre mad, som findes under sydens himmelstrøg. I denne omgang har jeg kastet mig ud i at forhøre Sunwebs rejseeksperter om de bedste madsteder på Bodrum-halvøen, så hvis du planlægger en tur til den skønne halvø, så skal du se med her!

Gümüslük
I fiskerbyen Gümüslük spiser man noget af det bedste fisk på hele Bodrum-halvøen, og samtidig er her fantastisk hyggeligt. Langs vandet ligger der en 5-6 hyggelige restauranter, som alle ligger i knivskarp konkurrence, og derfor er køkkenerne fortræffelige. Du vælger selv den friske fisk eller de lækre skalddyr fra kølemontrerne. Mens din hovedretten bliver grillet, serveres der lækre meze (små tyrkiske retter) sammen med et glas kold raki, alt i mens du nyder udsigten over bugten, og den smukke græske ø, Kalymnos, hvis det stadig er lyst.

Gümüslük ligger ca. 20 km fra Bodrum på spidsen af Bodrum-halvøen. Byen kan nås fra Bodrum med Dolmus, taxi eller en lejet bil.

Restaurant Sultan
Restaurant Sultan ligger helt ned til Bitez’ hyggelige strandpromenade. Her er der mulighed for, i rolige omgivelser, at prøve mange af de specielle tyrkiske retter, samt et bredt udvalg af fisk og internationale retter. Særligt Sultans cökertme kebab er værd at prøve. Som gæst på restauranten får du desuden mulighed for at benytte restaurantens gratis liggestole og parasoller til dagens strandtur.

Restaurant Windmill
Restaurant Windmill er restauranten med Gümbets absolut bedste udsigt. Fra balkonen med flot opdækkede borde og dæmpet belysning, kan du nyde udsigten over Gümbets havn og den fantastiske solnedgang. Når mørket falder på, kan du følge den farverige bargade nedenfor restauranten. Menukortet hos Restaurant Windmill har noget for alle, men restauranten specialiserer sig i tyrkiske retter, fisk og lækre steaks. Blandt favoritterne kan nævnes Aphora kebab eller Diana steak.

Restaurant Körfez
Restaurant Körfez ligger helt ned til de smukke både i Bodrums marina. Denne lille, hyggelige familierestaurant er en klassisk tyrkisk fiskerestaurant med frisk lokal fisk og mange lækre småretter med skalddyr. De har desuden et godt udvalg af tyrkiske retter med kød eller kylling. Dette er et perfekt valg til en lækker frokost efter en dag med shopping i den nærtliggende handelsgade.

Marina Yacht Club
Marina Yacht Club er et af Bodrums eksklusive spisesteder hvor du, på trods af dette, får tyrkisk og international mad af høj kvalitet. Restauranten ligger, som navnet antyder, i Bodrums store lystbådehavn. Det betyder, at du kan nyde frokosten eller middagen med udsigt til de mange luksusyachter, som Bodrum er så kendt for. Om aftenen er der ofte jazz eller anden live musik med så vel lokale kunstnere, som landskendte stjerner.
Marina Yacht Club ligger i den vestlige ende af Bodrum-bugten, lige ved indkørslen til marinaen. Gå langs vandet mod vest indtil bugten ender, og her ligger restauranten.

Oplev Bodrum-halvøen

Madoplevelser på Bodrum-halvøen er noget for sig selv. Er du blevet fristet af de tyrkiske madoplevelser?

Find din rejse her

Skriv en kommentar

Indtast venligst din navn her
Skriv venligst din kommentar!