Skiferieoplevelse i Les Arcs

I denne serie vil vi tage dig med til nogle af vores kollegaers feriefavoritter. De vil dele ud af fantastiske øjeblikke og deres bedste tips til destinationerne. Disse vintersportsfanatikere vil give dig et indblik i deres skiferier med deres venner, familie eller partnere. De vil fortælle om, hvornår det er bedst at tage af sted, oversete skiområder, bedste restauranter og meget mere som kun dem, der har været her, kender til. Du får tips, som du ikke kan finde andre steder på internettet.

Vores første ferieminde er fra Jack. Han tager ofte på skiferie og elsker at være blandt de første på pisten eller off-pisten

Jeg har besøgt de fleste lande i Alperne og har besøgt endnu flere skiområder. Ligesom mange andre har jeg også mine favoritter. Hvert år tager jeg sammen med en gruppe venner til Les Arcs. Området er fantastisk, uanset hvilket niveau du har som skiløber eller snowboarder. Vi bor altid i Les Arcs 1950, som er den nyeste by i området Les Arcs. Selvom byen er lille, er den meget hyggelig og har alt, hvad du skal bruge. I år boede vi på Les Arcs 1950 som er luksus til en overkommelig pris. Det bedste ved denne lejlighed er wellnessfaciliteterne med sauna og dampbad til at få musklerne helt afslappede efter en dag på pisterne. Der er også ski in/ski out, som de fleste indkvarteringer i Les Arcs 1950 har, og som gør at du kan stå på ski direkte fra hoveddøren og komme direkte ud på pisten.

Når du har klikket skoene på dine ski eller snowboard, har du to dale at vælge i mellem. Begge har mange kilometer pister (hele Les Arcs området har over 400 km pister). Hvis du gerne vil blive på 1950 siden af byen, kan du tage helt op til toppen med Aiguille Rouge liften. Ovenfor Les Arcs 2000 kan du opleve en utrolig smuk udsigt fra 3200 meters højde og tage turen på 8 km tilbage på ski.

Hvis du hellere vil opleve byerne og Les Arcs 1600, kan du nyde de brede blå og røde pister, hvor du kan bruge dagen på at carve op og ned, uden at det bliver kedeligt. Der er også mange steder, hvor du kan stoppe for at prøve det lokale køkken eller snuppe en forfriskende drink. Sidste år opdagede jeg baren, Altiport, nede ved snowparken. På solrige dage tager de en stor hoppepude ud efter det store hop. Så efter nogle øl, kan du lade som om du er med i X-Games dog uden at komme til skade.

På vejen tilbage til Les Arcs 1950, kommer du forbi kælkebakken på toppen af Transarcs-liften. Dette må du ikke snyde dig selv for. En af de sjoveste, men også en lidt smertefuld oplevelse du nogensinde vil opleve i skistøvler. En 4 kilometer lang tur der har en usandsynlig stejl nedstigning og skarpe hjørner. Hvis du kan gennemføre med mindre end 10 kollisioner, synes jeg at du har gjort det godt. Jeg havde langt flere. Du kan tage stoleliften tilbage kun iført dine skistøvler, som er overraskende skræmmende.

Der er ikke mange steder at gå i byen i Les Arcs 1950, men det er der til gengæld i Les Arcs 2000. Her finder du et større udvalg af barer herunder også den berygtede Latino Loco. Der er også en god og meget overdådig bowlinghal, hvor bartenderne kan lave nogle virkelig gode cocktails. Det er en god måde at starte aftenen på, eller en hel dag, som vi gjorde da vi var sneet inde i 3 dage sidste år.

Hvis du er eventyrlysten (og synes at kælketuren tidligere var lige dig) er mit tip at tage en kælk med op på toppen af pisten og så suse hurtigt ned af en tom piste.

Har du fået lyst til at tage en på en skiferie til Les Arcs? Så kan du se alle vores skiferier her.

Skriv en kommentar

Indtast venligst din navn her
Skriv venligst din kommentar!