Forfatter |Publiceret den 21 august, 2019|3.1 min læsning|

Hvad skal du holde øje med, inden du bestiller din næste skiferie? Vi har samlet 3 tips, så du kan få den perfekte skiferie.

1. Hvem skal du rejse med på den perfekte skiferie?

Før du bestiller din skiferie, er du selvfølgelig nødt til at vide, hvem du skal rejse med. Skal det være med vennerne eller familien? Foretrækker du at bruge tid på at hygge foran pejsen med familien, eller er du en erfaren skiløber, der vil have mest muligt tid på pisten? Foretrækker du pisterne i Frankrig eller afterski i Østrig? Uanset hvad dine ønsker og behov er, har vi noget for enhver smag.

2. Vælg den rigtige destination på den perfekte skiferie

Din destination skal selvfølgelig matche dit behov. Er du en erfaren skiløbere, anbefaler vi, at du vælger et sted med et stort skiområde med mange kilometer pister. Et godt bud er den populære skisportsby Val Thorens i Frankrig eller Mayrhofen i Østrig. Er du mere til en skiferie med fest og farver, kan du overveje at tage til Zillertal. Her kan du feste til den lyse morgen, og her er et stort udvalg af aktiviteter og oplevelser udover den traditionelle afterski.

Er I til hyggelig og stille aftener efter en dag på pisterne, er Les Menuires et rigtig godt valg. Her har du nemlig adgang til hele skiområdet Les Trois Vallées, men du kan samtidigt nyde den hyggelige landsbystemning. Her kan du også nyde noget koldt at drikke i ro og mag på en af de mange barer og restauranter. En anden mulighed for skiløbere med forskellige niveauer er Fieberbrunn i Østrig, som er en familievenlig destination. I kan også vælge Vaujany i Frankrig, som er en lille autentisk landsby i udkanten af det store skiområde Alpe d’Huez. Skal du på skiferie for første gang, eller rejser du med små børn, anbefaler vi den lille landsby Valfréjus, der med sine gode blå pister er perfekt for nybegyndere.

3. Vælg den rigtige indkvartering

Når du har valgt, hvor du gerne vil på skiferie, er det næste skridt at finde en god indkvartering, som opfylder jeres ønsker og behov. Kan du lide at blive opvartet, og synes du, at madlavningen er en sur pligt? Så er et hotel med enten halvpension eller All Inclusive måske lige noget for dig. Så behøver du ikke bekymre dig om noget, og du kan nyde en velfortjent pause efter en lang dag på pisterne.

Synes du derimod at indkøb og madlavning er hyggeligt, så kan du vælge en rummelig lejlighed eller chalet/hytte. Her er der rig mulighed for at være jer selv og hygge med spil og snacks om aftenen. Uanset hvad dine ønsker er, så har vi den perfekte indkvartering til jeres næste skiferie.

Sunweb anbefaler

Hotel Vaya Fieberbrunn Østrig, Skicircus Saalbach-Hinterglemm-Leogang-Fieberbrunn, Fieberbrunn

Dette splinternye luksusresort har en perfekt beliggenhed i Fieberbrunn – tæt på skiliften og pisterne. Slap af i det lækre wellnessområde som bl.a. har både indendørs- og udendørs pool, og nyd de smagfulde retter i den hyggelige restaurant.

Vaya Fieberbrunn(Fieberbrunn)

Résidence Les Terrasses d’Helios Frankrig, Le Grand Massif, Flaine

Moderne og rummelige lejligheder med fuldt udstyret køkken, så du kan tilberede feriens måltider. Du kan også benytte wellnessområdet med opvarmet pool, sauna, jacuzzi og dampbad efter en lang dag på pisterne.

21 august, 2019

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar