Forfatter |Publiceret den 09 oktober, 2019|2.4 min læsning|

Er du også ved at planlægge årets skiferie, og overvejer du, om du skal bestille pakkerejse eller gør det selv med transport, indkvartering og liftkort hver for sig? Hvis du selv står for dette, bestemmer du fra start til slut, hvordan ferien skal sammensættes. Hvilken form for transport du vil benytte, hvilket hotel du vil bo på, osv. Det giver fuld fleksibilitet, men samtidig er du også selv 100 % ansvarlig for at få løst alle problemer og udfordringer, der kan opstå i løbet af din skiferie. Måske er det værd at kigge på en af vores pakkerejser. Vi har gjort det nemt for dig ved at samle transport, indkvartering og liftkort til dig i en og samme pakke, så du ikke behøver at stå for det hele selv.

Du kan afbestille din rejse

Når du handler på nettet, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få pengene tilbage. Denne fortrydelsesret gælder ikke på rejser. Hvis du mod forventning ønsker at afbestille din rejse, som er købt igennem os, kan du gøre dette mod et fastsat gebyr. Jo tidligere du afbestiller, jo flere penge kan du få tilbage. Se alle vores betingelser.

Rejs trygt med Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, så når du bestiller din skiferie hos os, er du beskyttet af Rejsegarantifonden. Den dækker i tilfælde af konkurs. Hvis du er på ferie når dette sker, vil Rejsegarantifonden sørge for hjemtransporten. Er du ikke taget afsted på ferie endnu, kan du søge om at få rejsen tilbagebetalt hos Rejsegarantifonden.

Billigst med kør-selv

Ofte når man søger på nettet, ser det umiddelbart ud til, at kør-selv er billigst. Faktisk er det et af de dyreste valg. Spar Nord har sammen med Bilbasen lavet en beregning, der viser, at det koster mellem 10.000 kr. og 13.000 kr. at tage bilen på ferie til Italien eller Frankrig. I denne beregning tog de hensyn til slitage, værditab og udgifter til brændstof. Oveni dette skal man også regne med en tur bag rattet på 18 timer. Ved at tage et fly til Frankrig eller Italien, kan du regne med en transporttid på 7-8 timer i alt og en pris på 2.000 kr. – 3.000 kr. per person. Vi synes, at det er i værd at overveje.

Vi er her for dig

Vi har over 25 års erfaring med arrangering af rejser, og vi kender skisportsstederne. Så vi kan hjælpe dig med at vælge blandt vores 200 destinationer. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe rammerne for de bedste ferieminder for dig og din familie. Hvis der opstår problemer eller hvis rejsen ikke lever op til dine forventninger, kan du kontakte os, og så sørger vi for resten. Du slipper dermed for at bruge tid og kræfter på at ringe rundt til flere forskellige udbydere.

09 oktober, 2019

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar