Forfatter |Publiceret den 28 februar, 2022|3.4 min læsning|

Naturskønne Karpathos er perfekt til dig, der elsker en aktiv ferie omgivet af urørt natur langt væk fra turismen. Som destinations ansvarlig får jeg mulighed for at lære destinationer at kende på en anden måde, og det er netop det, der gør mit job så utroligt givende. Et godt eksempel er den urørte græske ø Karpathos. Dette navn siger dig måske ikke noget endnu, men det vil jeg, for dit eget bedste, forsøge at lave om på.

Karpathos er en græsk ø, beliggende mellem Rhodos og Kreta. Øen er stadig relativt ukendt som feriedestination, hvilket egentligt er lidt mærkeligt, da øen er den næststørste ø i Dodekanes-arkipelaget efter Rhodos. Øen har et vildt og barskt naturlandskab, og takket være øens sydlige beliggenhed er vejret ofte smukt og solrigt, selv i den tidlige og sene sæson.

Utroligt smukke strande

Uanset hvor på øen du befinder dig, finder du de mest fantastiske strande. Der er omkring 200 af dem, og nogle af dem kan kun nås ved at sejle langs vandet, fx med speedbåd fra Agios Nikolas. Fra båden kan du se de mest fortryllende strande, og det er op til dig, hvor du vil lægge dit håndklæde. Derefter aftaler du et tidspunkt, hvor du vil blive samlet op, og så har du din helt egen ”privat strand” til rådighed hele dagen, det er da luksus! (Husk en køleboks med Rosé og tapas!)

Fantastiske muligheder for vandsport

På Karpathos kan man meget mere end at ligge på stranden. Dus skulle vel ikke være fan af windsurfing, for eksempel? Karpathos er et af de mest berømte windsurfingområder i verden! Både nationale og internationale mesterskaber har allerede fundet sted netop her, og for at være ærlig, når du først har prøvet det, så kan det blive meget vanedannende!

En mirakuløs undersøisk verden

Karpathos’ undersøiske verden er bestemt også værd at se. De sidste par år er der igen kommet en dygtig dykkerskole på øen, som har fantastiske vragdyk på programmet. Er du endnu ikke en erfaren dykker? Prøv at starte med et opdagelsesdyk for at få gode tricks, mens du ser den mageløse natur. Hvis du får styr på det, kan du endda bestå din PADI-uddannelse. Foretrækker du at holde dig tættere på overfladen? Så er snorkling et godt alternativ.

Dans til solen står op på naturskønne Karpathos

Jeg tror, at øens største hemmelighed er dens natteliv. Hvorfor hemmeligt? Der er umiddelbart ikke mange der ved, at det overhovedet er muligt! Men hvis du blot ved, hvor du skal gå hen, kan du bogstaveligt talt danse, indtil solen står op. Vores rejseguider er mere end villige til at tage dig med på dette eventyr. Det eneste spørgsmål er, mon du tør?

Overgiv dig til naturen

Jeg er næsten sikker på, at en ferie til Karpathos vil erobre dit hjerte. Det er kombinationen af alle de ting, du kan lave og opleve, samt det typiske græske liv, som du vil finde dig selv i. De idylliske taverner, de autentiske landsbyer og gæstfriheden; alt det, gør denne græske ø til en vidunderlig feriedestination.

Vælger du en ferie på Karpathos, kan du nyde øen fra forskellige steder og byer, hvor du kan forføres af den urørt natur og fred. Bo fx i Arkassa, Karpathos By (Pigadia) eller Amopi, hvor vi har udvalgt de smukkeste hoteller og lejligheder til dig, der elsker at komme væk fra turismen og den almindelige hverdag. Jeg håber, at du nu føler dig lidt mere inspireret til måske at opleve det naturskønne Karpathos.

28 februar, 2022

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar