En hver vandhunds drømmehotel

Jeg elsker vandrutsjebaner! Så er det sagt; Jeg er en voksen kvinde, der bliver syv år igen, så snart jeg ser de farverige rutsjebaner i alverdens former og farver. Det hører til sjældenhederne, at jeg kommer igennem en helt ferie uden at besøge mindst et vandland, og jeg kører gerne langt for at komme der til.

Men findes der noget bedre end at have vandrutsjebanerne lige ved hånden på hotellet? Derfor elsker jeg hoteller med vandrutsjebaner – eller endnu bedre, et helt vandland på hotellets område! Her har jeg samlet nogle af mine favorithoteller med vandland, som uden tvivl vil være et hit hos børnene (og de voksne) til næste års sommerferie.

Aquasis Deluxe Resort & Spa
Swimmingpools så langt øjet rækker! Aquasis Deluxe Resort & Spa slog dørene op for første gang i foråret 2016 til fantastiske ferieoplevelser for hele familien. Her er enorme swimmingpools, små hyggelige kanaler og ikke mindst et rigtig god udvalg af vandrutsjebaner.  Skal det være den blå, den røde eller den orange? Med hele 9 forskellige vandrutsjebaner at vælge i mellem kan det være svært at beslutte sig. Læs mere om Aquasis Deluxe Resort & Spa her!

Hotel Crystal Nirvana Lagoon Villas Suites & Spa
Med hele 13 swimmingpools og et vandland med 10 forskellige vandrutsjebaner, så er Hotel Crystal Nirvana Lagoon Villas Suites & Spa en hver vandhunds vildeste drøm. Her kan du suse ned af de mange rutsjebaner i timevis eller gå en tur rundt i hotellets store park og prøve nogle af de mange pools. Læs mere om Hotel Crystal Nirvana Lagoon Villas Suites & Spa her.

Hotel Crystal Waterworld Resort & Spa
Skal det gå rundt og rundt eller bare lige ned? På Hotel Crystal Waterworld Resort & Spa er der vandrutsjebaner for en hver smag. Hotellets vandland tæller hele syv forskellige vandrutsjebaner, hvor både børn og voksne kan få godt med fart på!  Læs mere om Hotel Crystal Waterworld Resort & Spa her!

Hotel Goldcity
Goldcity – selv navnet emmer af luksus! Ikke mindst børnene kan se frem til en skøn ferie med masser af luksus i børnehøjde. Foruden den helt fantastiske udsigt, som kan nydes fra det meste af hotellet, er Hotel Goldcity også kendt for sit vandland. Her er fem sjove vandrutsjebaner, hvor børn og barnlige sjæle kan få god fart på ned i poolen. For de mindste børn er her også en vandlegeplads med klatrestativ, baljebad, vandfald og en rutsjebane. Læs mere om Hotel Goldcity her!

Hotel Kahya Resort Aqua – Alanya
Hotel Kahya Resort Aqua er en ægte bestseller hos Sunweb – og det skyldes ikke mindst hotellets dejlige vandland. Her kan du lægge dig godt til rette i en badering og lade strømmen fører dig rundt i den store ”Lazy River”, mens solen bager ned fra en skyfri himmel og både måsen og fødderne bliver forsvarligt tempereret i det svalende vand. Skal der være lidt mere fart over feltet, sørger hotellets fem vandrutsjebaner for hvinende sjove ture ned i poolen. For de mindste er her desuden en lille børnepool med helt små rutsjebaner. Læs mere om Hotel Kahya Resort Aqua her!

Drømmer du om ferie med vandrutsjebaner?

Et hotel med vandrutsjebaner betyder en ferie med masser af sjov for både børn og voksne.

Find ferie med vandrutjsebaner

Skriv en kommentar

Indtast venligst din navn her
Skriv venligst din kommentar!