Gourmet-/skiferie i Frankrig

Domineres dit valg af destination til årets skiferie også i høj grad af udvalget af kulinariske oplevelser, og vil du på ingen måde gå på kompromis med skiløbet – Så skal du vælge en destination i De Franske Alper.

Med et af de prestigefyldte køkkener i verden sætter de franske kokke en stor ære i, hvad deres tallerkner præsenterer. Her finder du tre gode gourmetgrunde til at vælge en af Frankrigs smukke skisportsdestinationer som årets vinterrejsemål.

  1. Det klassiske franske køkken bestående af snegle, frølår, ost præsenteret på forskellige måder samt diverse udskæringer af okse dominerer dette køkken. Da de franske alpedestinationer tit er domineret af bondesamfundet, er køkkenet på de bedre restauranter, som oftest cuisine du terroir, der fokuserer på de lokale råvarer. Restauranter med det klassiske franske kan særligt anbefales til voksne og familier med større børn.
  2. De internationalt inspirerede restauranter har adopteret pizzaen, burgeren og diverse pastaretter. Disse køkkener findes ofte på bjerget som gode frokostrestauranter – velegnet til hele familien, ung som gammel. Særligt de franske pizzaer er anbefalelsesværdige. Her benyttes få men gode ingredienser, en tynd sprød bund og så er de lavet fra 100% fra bunden. Priserne er som oftest overkommelige, kvaliteten taget i betragtning.
  3. Supergourmeten vil også kunne nyde godt af Michelin-mad på udvalgte franske destinationer. Restauranter med Michelinstjerner udmærker sig på et serviceniveau, man ser meget få steder i verden, samt delikat tilberedt mad, som blander de to stilarter Cuisine Bourgeoise, den komplekse kokketeknik, med Cuisine Nouvelle, den nordiskmoderne simple teknik med ekstremt fokus på råvaren. Dette henvender sig især til den romantiske aften for to.

”At rejse, er at leve” sagde en mand med en høj hat engang, jeg vil dog gerne tilføje ”og spise” midt i denne populære frase!

Har du fået lyst til en skiferie med masser af kulinariske oplevelser, så kan du finde den her.

Skriv en kommentar

Indtast venligst din navn her
Skriv venligst din kommentar!