Om Sunweb

  1. Hjem
  2. Om Sunweb

Hej, vi er Sunweb. Vi elsker ferier!

Fra forventningens glæde ved planlægningen til at vende hjem med kufferten fyldt med snavset vasketøj og gode historier. At opleve noget sammen i solen eller i sneen. At møde nye venner og måske endda gense nogle gamle. Samt øjeblikke med absolut ingenting.

Din ferie er vigtig for dig – og dét er den også for os! Vi har elsket at arrangere ferier siden 1991. Derfor kan du have fuld tillid til, at vi gør vores bedste for at skabe de perfekte rammer om din ferie. Igennem de seneste år har vi sendt mere end 150.000 danske gæster på ferie årligt, hvilket gør os til et af Danmarks førende rejsearrangører. Får du brug for hjælp til at bestille din rejse, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til kontakte vores rejsekonsulenter, som sidder klar ved telefonen mandag - lørdag. På vores rejsemål er vores entusiastiske rejseledere og guider klar til at hjælpe dig med at skabe uforglemmelige minder.

Samtidigt kan du nyde at rejse ubekymret takket være Feriefaktor 100. Så ved du altid, hvor du står.

Få klik fra fantastiske ferieoplevelser

På vores hjemmeside kan du nemt bestille din ferie og få et godt overblik over de mange forskellige muligheder. Sunweb tilbyder ferie for alle med stor mulighed for at skræddersy en ferie ud fra dine behov. Drømmer du om sol? Vi tilbyder rejser til varme solskinsdestinationer, hvor du kan få en sund portion D-vitamin året rundt. Vil du hellere ud i sneen? Vi har det største udvalg af skiferier til overkommelige priser, som altid er inklusiv liftkort. Måske du i stedet leder efter komplet afslapning, men samtidigt gerne vil opleve mange forskellige destinationer? Så er et krydstogt det perfekte valg for dig. Vi elsker ferier, og vi tror på, at vi sammen kan finde den, du vil elske.

Tillid & tryghed på din ferie

Feriedage er der desværre alt for få af. Så vi ved, at det er en tillidserklæring, når du lægger din ferie i vores hænder. Vi har en god økonomisk ballast og mere end 30 års erfaring med at sikre de perfekte rammer om vores gæsters ferier. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe de bedste ferieminder for dig og din familie. Derfor arbejder vi hårdt på at gøre det nemt for dig at sikre din familie unikke og uforglemmelige ferieoplevelser til en fornuftig pris.

Når du rejser med os, får du:

  • Et stort og godt udvalg af familievenlige hoteller.
  • Et bredt udvalg af eksklusive hoteller for voksne.
  • Danmarks største udvalg af prisvenlige skiferier med prisgaranti.
  • Dansk- eller engelsksproget guideservice 24 timer i døgnet på vores største destinationer.
  • Rigtig meget ferie for pengene.

Vores klimarejse

Det er ingen hemmelighed, at rejsebranchen sætter sine spor på vores klima, og som ansvarlig rejsearrangør er vi gået aktivt ind i kampen for at mindske de aftryk, som vores rejser sætter på planeten. Sammen med vores partner Transavia har vi for eksempel foretaget en stor investering i bæredygtigt flybrændstof også kendt som SAF (Sustainable Aviation Fuel). SAF reducerer CO2-udledning med mindst 75 % i forhold til brugen af traditionelle fossile brændstoffer og er i øjeblikket det mest bæredygtige brændstofalternativ. Læs mere om vores mål for bæredygtig turisme her.

Historien om Sunweb

Vores historie strækker sig mere end 30 år tilbage i tiden, hvor hollænderen Joost Romeijn grundlagde Sundio Group International. Han startede ud med at arrangere ungdomsrejser for sine medstuderende fra sit kollegieværelse, og siden hen har virksomheden været i konstant vækst. I dag er vi etableret i en række europæiske lande, hvor vi er ansvarlige for, at mere end 1,5 mio. rejsende årligt vender glade og tilfredse hjem med masser af dejlige ferieminder i bagagen. 

Sunweb #creatingmemories