Ferie på Mallorca: De 5 smukkeste strande

Alle der har været på ferie på Mallorca ved, hvor smukke strandene er. Uanset om du kan lide at gå en tur i naturen, slappe af på stranden eller udforske regionen, kan du helt sikkert finde det, du leder efter på denne ø. Her under kan læse mere om de 5 smukkeste strande på Mallorca!

Familievenlige Alcudia

Alcudia er det ideelle sted for en familieferie. Stranden er bred og ligger i hjertet af en smuk bugt. Så snart du træder ned i vandet, vil du bemærke, at det er lavvandet, hvilket er perfekt til, at dine børn kan plaske sikkert rundt. Et ophold i Alcudia er også velegnet, hvis du skal afsted med venner, hvor I bare ønsker at slappe af. Denne dejlige strand strækker sig desuden ud til den smukke Playa de Muro. To strande til prisen af én!

Alcudia

Oplev stranden i Cala d’Or under dit ophold på Mallorca

Cala d’Or betyder “den gyldne bugt”, og det er nemt at se hvorfor! Den smukke by Cala d’Or er hjemsted for otte små strande. Her kan du nyde en ny strand hver dag, som alle er let tilgængelige. Du kan nyde mange hyggelige stunder under den spanske sol… hverdagens bekymringer er langt væk. Havvandet er meget klart og normalt ikke for dybt, hvilket er ideelt for børn at lege i.

Cala d'Or

Vandreture i Playa de Palma

Playa de Palma er særlig populær på grund af sin lange og smukke strand og ikke mindst den livlige boulevard. Det er et fantastisk sted at slentre! Boulevarden, som er ca. 7 km lang, strækker sig fra havnen i El Arenal til havnen i Ca’n Pastilla. Langs boulevarden kan du nyde lækre snacks i et af de små strandhuse, de såkaldte balnearios. Du kan også tage turisttoget og opleve de forskellige sider af byen.

Playa de Palma

Cala Mesquida: det ideelle sted at slappe af

Cala Mesquida er som skabt til dem, der elsker at slappe af. Det er en storslået bugt med en gylden sandstrand i hjertet af det hele. Et drømmemiljø til en drømmeferie! Bugten er omgivet af et smukt bjerglandskab. Selv om der er meget stille på stedet, er der liv i højsæsonen, da mange familier gerne slapper af her. Bag stranden er der klitter, hvor du kan gå en dejlig tur. Den lange træbro gør det lettere at gå langs klitterne.

Du kan vælge mellem tre strande i Palma Nova

Palma Nova er en hyggelig badeby, hvor du kan vælge mellem tre smukke strande, der ligger i Palma-bugten. Porto Novo-stranden ligger tæt på havnen og er derfor den mest travle strand. Hvis du ønsker lidt mere fred og ro, kan det anbefales at besøge Palma Nova-stranden, der ligger mellem to smukke klipper. Den længste strand er Son Matias. Du må heller ikke gå glip af stranden i Magaluf. Byen er kendt for sit livlige natteliv og sin smukke sandstrand.