Ferie på Gran Canaria? – Derfor!

I vinterhalvåret er Gran Canaria et fantastisk alternativ til kolde, mørke morgener og grå regnvejrsdage. Sidder du alligevel og tænker Gran Canaria – Hvorfor nu det?, så har jeg her samlet fem gode grunde til, at din næste ferie skal gå til Gran Canaria.

Vidunderlige strande

Gran Canaria har 230 kilometer kystlinje og et utal af vidunderlige strande. Skal det være børnevenligt? Eller skal der være masser af vandsportsaktiviteter? Eller foretrækker du en strand, hvor du kan ligge for dig selv. På Gran Canaria finder du strande for en hver smag. På sydkysten, hvor øens mest populære feriebyer ligger, finder du mange vidunderlige sandstrande, og vil du prøve kræfter med windsurfing anbefaler vi, at du tager en tur ud til de nord- og vestvendte kyster. Læs vores strandguide til Gran Canaria og find den strand, der passer bedst til dig.

Underholdning for hele familien

Gran Canarias forlystelsesliv er et kapitel for sig. Særligt i de store badebyer er der underholdning for alle, både dag og nat. Besøg nogle af de farverige natklubber og diskoteker i Playa del Inglés, eller tag børnene med i Holiday World, hvor hele familien kan prøve de sjove forlystelser. Foretrækker du lidt fredeligere aktiviteter, så er Gran Canaria kendt for sine flotte og velholdte golfklubber. Det er også her, du finder Spaniens ældste golfklub, Real Club de Golf de Las Palmas, som blev opført i 1891.

Fantastisk natur

Naturlandskabet på Gran Canaria er helt unikt. Kombinationen af vulkanøens rå klipper og øens mange frodige landskaber gør Gran Canaria til lidt at et paradis for naturelskere. De store højdeforskelle, som findes i det bjergrige landskab, betyder at du sagtens kan opleve temperaturforskelle på op til 15 grader fra kysten og op til de smukke stier ved skygrænsen. Fascineres du at naturens vidundere, bør du besøge øens højeste punkt, Pico de Las Nieves, som ligger i en højde af 1949 meter over havets overflade og troner over Gran Canaria. Det vindunderlige naturlandskab er grunden til, at vandrere og cykelsportsentusiaster år efter år vender tilbage.

Shopping – til rigtig gode priser

Går du rundt med lidt af en supershopper i maven, så vil du elske Gran Canaria. Øen er frihandelsområde, hvilket betyder mange varer er betydeligt billigere end i Danmark, og da udvalget at forretninger samtidig er stort, er her rig mulighed for at gøre masser af gode indkøb i løbet af ferien. Rundt omkring på øen finder du alle de kendte mærkeforretninger inden for både tøj, elektronik og accessories. De fleste af Gran Canarias forretninger findes i store indkøbscentre, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer. Besøg fx sydkystens største indkøbscenter, Yumbo-centeret, i Playa del Inglés eller tag en tur op til de store centre, der findes langs motorvejen mod Las Palmas.

Evigt forår på Gran Canaria

På Gran Canaria bliver der aldrig rigtigt koldt, og samtidig bliver her heller ikke ulideligt varm – Her er faktisk forår hele året rundt. De behagelige temperaturer betyder, at du både kan nyde dagen på stranden og tage ud og opleve øen uden at skulle bekymre dig om at få solstik inden frokosttid.

Oplev fantastiske Gran Canaria

Sol, strand og shopping - Gran Canaria har det hele. Se vores mange skønne hoteller her.

Se hoteller på Gran Canaria

Skriv en kommentar

Indtast venligst din navn her
Skriv venligst din kommentar!