Forfatter |Publiceret den 10 august, 2017|4.1 min læsning|

Overskriften får dig måske til at tro, at dette indlæg handler om en grillkylling på et par brædder – hvilket nok kunne have været en ganske spøjs fortælling. Men i virkeligheden handler det om mig – og min første oplevelse på et par ski. Som så mange andre førstegangsoplevelser, så var det en ganske angstprovokerende omgang, som affødte en masse spørgsmål, allerede inden jeg var kommet i gang; kan jeg overhovedet finde ud af det? Gør det ondt, hvis jeg gør det forkert? Bliver jeg mon totalt til grin? Alle dem jeg rejste med, tilhørte den super sporty del af befolkningen og havde stort set stået på ski altid. Så alene dét at skulle indrømme at mit korpulente korpus, i en alder af 26 år, aldrig havde fundet vej op på skiene, var ret grænseoverskridende. Jeg startede skiferien med at bruge en dags tid på at lure på den undervisning, der foregik ovre på børnebakkerne. Jeg havde selvfølgelig ikke selv meldt mig til skiskole – af frygt for at ende med at ligge og rode rundt mellem de andre nybegyndere. Jeg måtte dog senere erkende, at fremskridtene nok var kommet lidt hurtigere, hvis jeg var blevet hjulpet lidt på vej. Da jeg mente, at jeg havde forstået de mest basale bevægelser inden for succesfuldt skiløb, gik turen til skiudlejningscenteret, hvor jeg fik udleveret al udstyret af det venlige personale. Her opstod så den første udfordring, for dét at tage et tage et par skistøvler på, er både en stram, besværlig og en smule smertefuld affære – når man ikke ved, hvordan det skal gøres. Needless to say: Der var intet elegant over den måde, JEG gjorde det på. Med skubben og massen, og en masse hjælp fra personalet lykkedes det dog – og så gik turen mod børnebakken. Jeg faldt – mange gange. Men de tykke skibukser, og den gode polstring på bagperronen gjorde, at det egentlig ikke var så slemt. Trods rystetur, seriøse hedeture og en smule brug af sprogets grimmeste gloser, så lykkedes det mig ret hurtigt at lære at køre slalom gennem børnebakkens tegneseriefigurer. Nøøj, hvor var jeg stolt. Efter jeg nu havde brugt et par dage på børnebakken (og var blevet overhalet af utallige 4-årige – der selvfølgelig havde overskud til at råbe ”se mor”), følte jeg mig klar til at kaste mig ud i den vildeste udfordring – den blå bakke. Turen op med liften var intet mindre end fantastisk – med vinden i ansigtet og den storslået udsigt over det sneklædte landskab, kunne jeg ikke andet end at blive dybt betaget. Nu var jeg kommet op på de voksnes legeplads, og jeg blev ganske forfærdet over udsigten til den stejle tur ned – oppe fra liften havde det næsten set helt fladt ud. Jeg begav mig ud på det første stykke, med nogenlunde samme følelse i kroppen, som jeg havde haft på børnebakken et par dage før. Bortset fra et par gange, hvor farten tog overhånd og jeg måtte smide mig i sneen, så gik det første stykke overraskende godt – og selvtilliden voksede med god fart. Men så kom det! Det stejle stykke som jeg åbenbart havde overset, da jeg planlagde ruten. Her ville det have været rigtigt godt at kunne falde tilbage på nogle gode råd fra en skiinstruktør – men den del havde jeg jo ganske bekvemt sprunget over. Her kunne jeg have sparket mig selv i måsen – men så ville jeg helt sikkert være kommet til skade. Til at begynde med satte jeg mig ned, og tænkte i min arrigskab, at jeg da bare kunne kure resten af vejen ned. Efter et par meter kom jeg dog til den erkendelse, at så ville turen blive MEGET lang. Stædigt (og arrigt gryntende) kom jeg på benene igen, og gav mig i kast med at køre ned i store buer, som jeg havde set andre gøre det. Da jeg endelig nåede bunden, havde jeg en forventning om, at der stod et par hundrede mennesker og klappede mig i mål – det gjorde der ikke. Men det var egentlig også lige meget, for jeg var så stolt af mig selv, at en jublende tilskuerskare hverken havde gjort fra eller til. Pludselig forstod jeg, hvor de andre skiløberes overvældende selvtillid kom fra. Sikke et adrenalin-kick! Jeg har taget turen en del gange siden, og for hver gang bliver det en smule lettere – måske er jeg snart klar til at tage turen ned ad den røde;-) Se billige skiferier for begyndere til et udvalg af indkvarteringer i begyndervenlige områder

10 august, 2017

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar