Forfatter |Publiceret den 06 marts, 2024|3.7 min læsning|

Da jeg første gang satte mine ben på tyrkisk jord, var det min klare opfattelse, at Side var et bump på vejen mod Alanya. Man har heldigvis lov at blive klogere – og det blev jeg. Side på Tyrkiets Sydkyst er fantastisk! Her kan man i dén grad tale om en feriedestination, som kan det hele og har noget for en hver smag. En feriedag i Side, Tyrkiet kan byde på alt fra spændende kulturelle oplevelser og lækker mad til afslapning i solen og storstilet shopping. Udforsk alle Sunwebs rejser til Side, Tyrkiet.

Smukke strande i Side

Strandene i Side er vidunderlige! Den mindste af byens strande ligger tæt ved Apollon-templet i byens centrum, og her fører en trappe fra strandpromenaden ned til den fine, lyse sandstrand. Både øst og vest for Side strækker det lyse sand sig langs kysten og indbyder til afslapning i solen. Mens stranden vest for Side er særlig populær blandt børnefamilier, der hygger sig med at bade og bygge sandslotte i vandkanten, så er stranden øst for byen, det helt rigtige sted at søge hen, hvis man vil prøve kræfter med fx bananbåde og vandski. Oplev flere badebyer i Tyrkiet.

Solbad på en af de mange strande i badebyen Side

Solbad på en af de mange strande i badebyen Side

Shopping og lokale basarer i Side

I Sides gamle bydel kan du købe det hele – også dét, som du ikke vidste, du stod og manglede. Her hænger farverige mosaiklamper ned fra loftet i de fleste souvenirbutikker, og man bliver næsten blændet af det store udvalg i de lokale guldforretninger. Står der nyt tøj på ønskelisten, lader udvalget i Side heller ikke noget tilbage at ønske. Byens største udvalg af forretninger findes i hovedgaden i den gamle bydel. Her findes et væld af små butikker i de hyggelige, gamle stenhuse. Tæt ved Side, i Manavgat, finder du desuden det største marked på den tyrkiske sydkyst. Hver torsdag bugner markedspladsen af varer inden for stort set alle kategorier, og falske mærkevarer og lokalt kunsthåndværk ligger side om side med friskt frugt og grønt, mens handlende prutter om prisen, og sælgerne råber gode tilbud ud til de forbipasserende. Se flere markeder på Tyrkiets Sydkyst.

Tag på basarene og oplev den lokale stemning

Tag på basarene og oplev den lokale stemning

Udforsk kulturskatte

Allerede på turen fra hovedvejen mod spidsen af Side, vidner byzantinske akvædukter om byens tidlige storhed. Mellem dolmusstationen og den gamle bydel findes en række ruiner. Her kan du bl.a. beundre ruinerne af agoraen – den 2000 år gamle markedsplads. Længere henne ad vejen tårner et romersk teater sig op i vejkanten. Det kunne engang rumme op til 15.000 mennesker – i dag er det delvist restaureret og benyttes igen til teater, koncerter og dans. Lige overfor ligger et romersk bad, der nu er indrettet som museum. Apollon-templets høje, slanke søjler knejser yderst på halvøen og hilser meget elegant velkommen til gæster, der kommer forbi på havet. Opdag også andre seværdigheder i Side.

Se Apollon templet

Se Apollon templet

Smag på det tyrkiske køkken

Det tyrkiske køkken hører til blandt verdens tre bedste, så det ville næsten være en skam ikke at prøve nogle af de mange gode restauranter i Side. Lige hvor Sides gamle bydel møder havet, kan du nyde de lækre måltider med udsigt udover bugten og Apollon-templet. Her findes masser af restauranter med terrasser hævet op over gaden, hvilket giver det optimale udbytte af den vidunderlige udsigt. De mange restauranter langs strandpromenaden er bestemt også et besøg værd. Her serveres lette retter og kølige drikkevarer i en lind strøm midt på dagen, og giver overophedede strandgæster en pause fra den bagende sol på stranden.

Spis et autentisk tyrkisk måltid

Spis et autentisk tyrkisk måltid

Hos Sunweb finder du et stort udvalg af rejser til Tyrkiet, herunder også badebyen Side. Opdag også nogle af vores luksushoteller i Tyrkiet. Uanset om du skal på en familieferie eller en romantisk voksenferie så er Side et oplagt valg af feriedestination. Håber du er blevet inspireret til hvad du kan lave på en feriedag i Side, Tyrkiet.

06 marts, 2024

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar