6 ting, du skal vide om at rejse i Corona-tider

Drømmer du om lune nætter og solrige dage under Middelhavets skinnende sol, så er feriedrømmene med garanti blandet med både spørgsmål og bekymringer, når det kommer til at planlægge en ferie syd på i løbet af sommeren.

Derfor har jeg samlet denne liste over ting, du bør vide og forholde dig til, inden du rejser, så du kan nyde din ferie med god ro i maven.

Rejs kun, hvis du er rask
Det siger næsten sig selv, men du får den lige alligevel. Hvis du hoster, har feber, har ondt i halsen eller på anden måde føler dig sløj, så skal du blive hjemme – og i samråd med din læge finde ud af, om du skal testes. Hvis du er syg ved ankomst, risikerer du, i forbindelse med en temperaturmåling, at blive afvist.

Forbered dig på en anderledes ferie
Alt er ikke som, det plejer – ikke i Danmark og ikke i resten af verden – heller ikke på Sydeuropas feriedestinationer. Mange steder i Sydeuropa er det afgørende for økonomien, at der kommer turister i sommermånederne, og derfor gør lokalbefolkningen deres absolut bedste for at passe på turisternes helbred og sikkerhed. Det medfører, at du som gæst vil opleve, at personalet, som har med turister at gøre, bærer mundbind og ofte også handsker – hvilket er et syn, man lige skal vende sig til, når man kommer fra Danmark.

Da rejsevejledningerne har været meget omskiftelige fra de europæiske lande, har mange valgt at holde ferie hjemme, og det betyder, at du kan nyde godt af bedre plads ved poolen og på stranden. Det betyder også, at du får en mere personlig service, fordi der ikke er så travlt, og du kommer helt sikkert til at opleve nye, spændende sider af dit rejsemål.

Få et Coronapas
Nogle lande kræver at du kan fremvise en negativ Coronatest, når du ønsker at rejse ind i landet. Hvis det er tilfældet for din destination, kan du anskaffe dig et coronapas. Du kan læse mere om coronapasset her.

Hold dig opdateret om de lokale forhold og retningslinjer
Har restauranterne åbent? Kan jeg gå på diskotek til den lyse morgen? Og hvor lang afstand skal jeg holde til andre? Spørgsmålene om netop dit favoritrejsemål er uden tvivl mange. Du kan derfor finde retningslinjerne på Sydeuropas mest populære rejsemål her.

Husk at medbringe mundbind
Når du skal rejse, skal du medbringe mundbind – og gerne en del af dem. Du skal bære mundbind fra du træder ind i lufthavnen i Danmark til du forlader transferbussen på din destination. I løbet af din ferie kan du desuden få brug for mundbind i fx supermarkedet eller ved brug af offentlige transportmidler.

Følg Udenrigsministeriets rejseråd
På Udenrigsministeriets website finder en du en samling gode råd til, hvordan du skal forholde sig før, under og efter din rejse. Det er også her, du finder de seneste opdateringer i rejsevejledningerne.

 

Vidste du, at grundet partikelfiltre, er der ikke større risiko for at blive smittet med Corona på et fly end på alle andre transportmidler? Læs mere her.

 

 

Skriv en kommentar

Indtast venligst din navn her
Skriv venligst din kommentar!