Forfatter |Publiceret den 23 september, 2019|3.8 min læsning|

Er du i tvivl om hvordan du skal få en hel uge til at gå med familieferie på Gran Canaria? Tag det helt roligt. Vi har samlet 5 temaparker, så du kan få en sjov og oplevelsesrig familieferie på den skønne spanske ferieø.

Angry Birds temapark

De små 3 fugle fra det populære smartphone-spil Angry Birds har nu fået sin helt egen temapark på Gran Canaria. Her kan børn i alderen 3 til 13 boltre sig i den farverige park, hvor der bl.a. er trampoliner, klatrevægge og kæmpe hoppepuder.

Bliver I sultne i løbet af dagen, er her mulighed for at få en bid frokost inden legen fortsætter. Temaparken ligger i den populære ferieby Puerto Rico på Gran Canarias sydkyst. Se alle vores hoteller i Puerto Rico og find det hotel, der passer bedst til dig og din familie.

Hangar 37

Slip din indre snigskytte løs på den 10.000 kvadratmeter store udendørsbane med militærbiler, tanks og fly. I Hangar 37 får du følelsen af at være trådt ind i en krigszone, hvor du kan få lov til at boltre dig på de mange kvadratmeter og nedlægge alle på din vej med din softgun. Det bedste af det hele er, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange spil du kan være med i. Når først du har betalt indgang til Hangar 37, kan du spille lige så tosset du vil. Så gør dig selv den tjeneste og kom tidligt.

Hangar 37 er beliggende i Tarajalillo, som ligger ca. 13 km fra Maspalomas på Gran Canarias sydkyst. Find dit yndlingshotel i Maspalomas eller Playa del Inglés, og glæd dig til en sjov dag med dem du holder af.

Aqualand Maspalomas

En ferie på Gran Canaria er ikke fuldendt uden en tur i vandland! Slip din indre vandhund løs og byt hotelpoolen ud med en sjov og oplevelsesrig dag i vandland. I Aqualand Maspalomas er der noget for både store og små. Drøn ned af de mange hurtige vandrutsjebaner, eller sæt dig til rette i en badering og prøv af en af de sjove, snoede vandrutsjebaner. I Aqualand Maspalomas er også masser af vandaktiviteter til dig, som ikke er så vild med adrenalinsusende oplevelser.

Hop i en oppustelig gummibåd og slap af, mens du langsomt bliver ført igennem den rolige lazy river. Du kan også tage en kort pause i skyggen af en parasol på en af vandlandets solsenge. Aqualand Maspalomas ligger, som navnet indikerer, i Maspalomas på Gran Canarias sydkyst.

Se alle vores hoteller i Maspalomas eller Playa del Inglés, som også ligger i nærheden. Læs også vores blogindlæg 5 ting du skal opleve i Playa del Inglés, og få endnu mere inspiration til din familieferie.

Nyd ferien i Sioux City Park

Når du træder inden for i temaparken Sioux City Park, er det som at træde ind i en film fra det vilde vesten. På hovedgaden i den lille westernby ligger saloons side om side med butikker og restauranter præcis som i USA tilbage i 1870’erne. I Sioux City Park vil du kunne møde cowboys og banditter, og hvis du er heldig, kommer du måske til at overvære et bankrøveri. Sioux City Park ligger i San Agustin ca. 7 km fra Playa del Inglés på Gran Canarias sydkyst. Se alle vores hoteller i Playa del Inglés eller Maspalomas som også ligger i nærheden.

Bedste familieferie på Gran Canaria i Aquario Poema del Mar

Kom helt tæt på tusindvis af fisk og havdyr fra alle verdens have i Aquario Poema del Mar. I Aquario Poema del Mar kan du få et indblik i den vidunderlige verden under havets overflade, og her vil du kunne opleve et utal af farvestrålende fisk, hajer og smukke koraller. Aquario Poema del Mar ligger på havnefronten i den populære ferieby Las Palmas, blot en kort gåtur fra stranden Playa Las Canteras. Du kan derfor nemt kombinere en udflugt til det storslåede akvarium med en afslappende tur på stranden. Læs eventuelt også vores strandguide til Gran Canaria.

Hej! Mit navn er Camilla, og jeg er rejseblogger for Sunweb. Jeg elsker at rejse, og specielt Spanien og Grækenland er to af mine yndlingsdestinationer, når jeg skal nyde en ferie med mine nærmeste. Efter min datter blev født sætter jeg pris på familievenlige rejser på hoteller med faciliteter og underholdning til hele familien. Følg med og få tips til din næste rejse!
23 september, 2019

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar