Forfatter |Publiceret den 12 januar, 2015|2.5 min læsning|

Apps kan gøre ferien nemmere, sjovere og mere spændende. Her får du fem bud på apps, som helt sikkert er værd at tage med på ferie. Instaweather Du ligger på den skønneste hvide sandstrand, med en kølig drink i hånden – og du ved, at det står ned i stænger derhjemme, og de fleste af dine venner er på arbejde. Findes der et bedre tidspunkt til at prale lidt?! Hvis du nogensinde tager dig selv i at have det sådan, så er Instaweather helt sikkert noget for dig. Når du deler billeder taget med Instaweather, så kan dine venner se, hvordan vejret er på din ferie. Postkortet Familien skal da have et postkort, men inden du får taget dig sammen til at finde det rigtige kort, skrevet det og sendt det afsted, så er du næsten på vej hjem fra ferie igen – og så kan det jo være lige meget. Med Postkort-appen er du nemt ude over det meste af besværet ved at sende en hilsen hjem. Du tager et billede, og indtaster teksten i appen. Dette sendes som et fysisk postkort til den modtager, som du har valgt. Nemt og enkelt. World customs and cultures Hvis du interesserer dig for kulturen i det land, du er kommet til, så er denne app helt sikkert noget for dig. Den fortæller dig, alt hvad der er værd at vide omkring kultur, opførsel, tabuer, hilsemåder, love og meget mere.  iTranslate Hvad siger den person, som står over for dig? Hvad er det lige, der står på menukortet? Den slags udfordringer er de fleste rejsende stødt på.  Med iTranslate bliver disse situationer nu meget nemmere at afhjælpe.  Appen kan både oversætte via tale-til-tekst, og ved at indtaste det ord, som du gerne vil have oversat. Selvom denne app kan være en stor hjælp på din ferie, så er det vigtig at huske, at den ikke skal benyttes fuldstændigt ukritisk. Toiletfinder Er du også en af dem der skal tisse, lige så snart der ikke er et toilet i nærheden? Du kan måske gå ind på en restaurant og låne toilettet, men det er lidt pinligt og restauratøren ser lidt gnaven ud, når du ikke har tænkt dig at købe noget. Toiletfinder er løsningen på det problem. Appen viser mere end 70.000 toiletter, så mon ikke at der også er et nær dig. Udover et kort, så du nemt kan finde det nærmeste toilet, så kan du også bruge den til at finde det pæneste toilet. Appens brugere kan nemlig anmelde toiletterne – velkommen til en verden, hvor du nemt undgår klamme toiletter. Hvilken app er vigtigst på din ferie? Klik her hvis du mangler du en billige ferie til din app.

12 januar, 2015

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar